De fysiske ændringer af Danmark siden 2. Verdenskrig

Fra butik til bolig i Bevtoft, knap 800 indbyggere

Undervisningsmål

Eleverne skal kunne anvende og fortolke en række forskellige geografiske kilder i relation til fokus i Niels Albertsen: Landsby, storby, grænseløs by, trykt i Den grænseløse by, Center for Strategisk byforskning 2013.

Eleverne skal kunne indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af menneskets indgriben i dets omgivelser og sætte dem i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Der sker ved feltarbejde i lokalområdet og ved inddragelse af satellitfotos fra Internettet samt analyser ved hjælp af Google Earth m.m.

Undervisningsaktiviteterne nedenfor svarer til seks til otte timer afhængig af feltarbejdets omfang..

Der kan etableres samarbejder med historie og samfundsfag til yderligere fordybelse.

Problemstillinger:

Hvilke fysiske ændringer har det danske landskab og danske byer gennemgået i perioden 1945-nu? Og hvordan kan man i sit nærområde spore disse ændringer, dels ved feltarbejde, dels med en kombination af historiske og geografiske kilder? Hvad har været drivkræfterne i disse ændringer?

Kernestof som inddrages (fra læreplanen for naturgeografi B):

Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed

  • produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold
  • betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling
  • produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.
  • planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser.

Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre

  • anvendelse og analyse af kort
  • tolkning af billedmateriale
  • analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer).

Andet materiale i naturgeografi:

Lærebøger til naturgeografi kan inddrages, fx nedenstående (prioriteret liste):

  • Naturgeografi – Jorden og mennesket, Geografforlaget 2007 s. 319-348, evt. suppleret med uddrag fra 257-292
  • Geografihåndbogen, Systime 2005 s. 321-360
  • Geografiske Verdensbilleder, Gyldendal 2000 s. 288-310
  • Naturgeografi – Vores verden, Geografforlaget 2011 s. 81-94

Indeholder data fra Geodatastyrelsen, KortM20 og Kort25, august 2013

Gammelt mejeri bliver til mondæn (?) beboelse, ved Spandet

Første undervisningsaktivitet:

Eleverne har læst Niels Albertsens Landsby, storby, grænseløs by. Videoen Landsby, storby, grænseløs by med Niels Albertsen ses.

Gennem diskussion på klassen udledes generelle træk for byudviklingen i Danmark. Ud fra elevernes postadresser dannes et passende antal grupper, der skal overføre byudviklingstrækkene på deres egen hjemstavn. Da eleverne er 17-18 år har de ikke ved selvsyn set meget af den historiske udvikling siden 2VK, så i grupperne skal man diskutere sig frem til et antal ressourcepersoner, som man kan interviewe. Fortrinsvis bedsteforældre , der har boet i området i længere tid. Som afslutning på lektionen afleveres liste med gruppernes ressourcepersoner samt spørgsmål, som man agter at stille disse. Interviews gennemføres som forberedelse til næste lektion.

Anden undervisningsaktivitet:

Ud fra de gennemførte interviews med de ældre generationer laves kort, gerne visualiseret i skolens GIS-program eller Google Earth/Google Maps (GE/GM). Kortene skal illustrere generationernes adresser og erhverv siden 2VK. Funktionstømning/nye funktioner i mindre byer registreres, jfr. Hjermitslev-historien. Sammenligne en telefonbog/vejviser fra gamle dage (50’erne el. 60’erne, lånes på biblioteket eller i lokalarkivet) med nutidens funktioner/erhverv, som evt. kan registreres via gadeundersøgelser eller Det Centrale Virksomhedsregister.

Toftlund i 1920’erne, Kortudsnit fra Geodatastyrelsen, KortM20, august 2013

Tredje undervisningsaktivitet:

Feltarbejde i lokalområdet, hvis muligt, gerne dobbeltlektion. Ellers bruges Street View i Google Earth. 

På gadeplan studerer grupperne deres lilleby/byområde. Især sker undersøgelse af ældre huses facader for at se efter spor af tidligere funktioner. Hjørnebutikker m.m. => beboelse (tilmurede døre, trappestenen er der måske endnu, spor af skiltning etc.), gamle mejerier, stationsbygninger, gadenavne (Jernbanegade, men ingen jernbane). På stedet kan evt. suppleres med interviews af ældre borgere med relation til bygningerne. Iagttagelser fotograferes, meget gerne med geokodning (smartphones). De geokodede fotos integreres i skolens GIS-program / Google Earth.

Hvis der er tale om en lidt  større by må der “zoomes” ud for at fokusere på mere overordnede byelementer.

Toftlund i nutiden. Sammenlign med ovenstående. Kortudsnit fra Geodatastyrelsen, Kort25, august 2013

Fjerde undervisningsaktivitet:

Gennemfør en sammenligning af Danmark 1954 (amerikanske flyfotos af hele landet) med 2018 (ortofotos), på Danmarks Arealinformation, hvor man kan hente ældre kortserier samt ortofotos fra 1954 til nu. Undersøg byvækst, hvad er der kommet til, hvad er forsvundet? Vejforløb, jernbaner, industrikvarterer, parcelhuskvarterer, landejendommes antal og udseende (evt. matrikelkort), markstørrelser, levende hegn, forsyningsselskaber (el, vand, varme), rensningsanlæg, etc.

Planlægning i det åbne land er ganske omfattende. Se videoen Det åbne land – videointerview 9 (under relaterede moduler. Her gennemgår lektor Anne Gravsholt Busk fra Københavns Universitet, hvordan det åbne land reguleres og planlægges i Danmark.

Studer i Statistikbanken (relaterede links) udviklingen i folketallet i dit byområde fra 1976 til 2013. Bemærk, at der skal slås op i to tabeller pga. Strukturreformen 2006. Suppler dit byområde med et antal større og mindre byer, så udviklingen i folketallet kan sættes i relief.

Lav i gruppen en brainstorm over årsagerne til de iagttagne ændringer i det fysiske miljø samt folketallet. Hent eventuelt inspiration i naturgeografibogen. 

To vinduer med Danmarks Arealinformation visende det samme område 1954 og 2010. For at få udsnittene til at passe med hinanden, skal man helst bruge markante fikspunkter i hjørnerne.

Femte undervisningsaktivitet:

Niels Albertsen præsenterer Lévy og Lussaults geotype-begreber (Den grænseløse by s. 62). Den rette forståelse af begreberne centralitet, sub-urban, peri-urban, para-urban, meta-urban og infra-urban kræver en visualisering af dem.

Ved hjælp af Google Earth eller Google Maps finder grupperne eksempler på alle geotyper i gymnasiets opland. Grupperne tager først en grundig diskussion af hvert begreb. Derefter afgrænses områderne (gerne flere eksempler på samme geotype), klassifikationen forklares og begrundes. Opsøg samme lokaliteter i 1954-luftfotoet og lav en billedfil, der indsættes på stedsmarkører i GE/GM. Aflever klassifikationen som kmz-fil til GE/link til GM.

Afsluttende og evaluerende rapport

Lad eleverne skrive en rapport i naturgeografi, hvor de direkte svarer på de tre problemstillinger for forløbet:

Hvilke fysiske ændringer har det danske landskab og danske byer gennemgået i perioden 1945-nu? Og hvordan kan man i sit nærområde spore disse ændringer med en kombination af historiske og geografiske kilder? Hvad har været drivkræfterne i disse ændringer?

Kræv at rapporten er gennemillustreret med kort, fotos og lignende, de indledende undervisningsaktiviteter har jo genereret noget materiale, der kan bruges.

Lad eleverne vurdere værdien af deres kilder, både interviews, kort og satellitfotos fra fortid og nutid samt deres egne undersøgelser. 

Rapporten svarer til ca. fem elevtidstimer.

Kreditering: Laust Wium Olesen